Lystfiskerparadis –
Hos Fornæs Camping

Langs Djurslands østkyst, lige ud i Kattegat, finder man nogle af de bedste muligheder for kystfiskeri i Danmark.

Området omkring Fornæs Camping byder på en række fantastiske fiskepladser. Der fanges mange havørreder, fladfisk, makrel, sild og hornfisk direkte fra stranden alt efter årstiderne. Bevæger man sig blot 500 m nord eller syd for campingpladsen vil man opleve de forskellige bundforhold der gør fiskeriet særlig interessant.

Kystfiskeri er en skøn oplevelse for børnene. Sæt en sandorm på krogen, kast snøren ud direkte fra stranden og vent spændt på at fiskene hugger på fiskekrogen, midt ude i den skønneste natur.

Er man til havn- eller molefiskeri på dybere vand, er Grenaa havn lige sagen. Put and take sø findes også i området: Djurs Fiskepark & Moesholm.

Snorkelfiskeri ud for campingpladsen er en oplevelse fordi bundforholdene varierer fra sandbund, sten- og tangbælter, kalkbund og kalkrev. Hvilket er unikke bundforhold du ikke finder andre steder i Danmark.

Vil man ud og fiske i Kattegat, er man velkommen til at tage sin båd med som kan sættes i vandet fra Campingpladsens egen slæbeplads. Har man ingen båd men stadig gerne vil prøve kræfter med Kattegat kan M/S Signe anbefales. M/S Signe sejler ud fra Grenaa havn og arrangerer torsketure, fladfisketure og vragture.

Derudover er der hos Fornæs Camping rigtig gode rensemuligheder og fryseforhold.

Se fiskerivideoer optaget ved – Fornæs Camping